Åbenlyse trykfejl er rettet i denne e-bog, men den oprindelige stavning er i øvrigt bevaret. En ordliste med rettelser er placeret sidst i bogen.
TilKvinder med rødt Haar
Autoriseret Oversættelse
for Norge og Danmark af
Hedvig Magnussen
Ny Udgave
Martins Forlag
København & Kristiania
Mcmxxi
Martin's Forlagstrykkeri, København
Branches Park.
Den 3. November 1904.
Jeg vilde saa gerne vide, om det er morsomt at være enEventyrerske, for det er øjensynligt det, jeg nu maa blive.Jeg har læst alt muligt om det i en Bog; det er at se godt ud,og ikke at have noget at leve af, og dog have Fornøjelse afLivet — og det har jeg i Sinde! Jeg har ganske vist ingentingat leve af, for man kan ikke regne 300 Pund om Aaretfor noget videre — jeg er overordentlig køn, og jeg véd detgodt, og jeg forstaar at sætte mit Haar og tage mine Hattepaa og den Slags Ting, saa jeg er naturligvis Eventyrerske!Jeg var ikke bestemt til at spille den Rolle. — Fru Carruthersadopterede mig for at efterlade mig sin Formue,da hun den Gang var Uvenner med sin Arving, som skuldearve Godset. Saa var hun saa inkonsekvent, at hun ikkeskrev et ordentligt Testamente — derfor er det, at det Menneskeskal have alt, og jeg ingenting.
Jeg er tyve Aar, og lige indtil forrige Uge, da Fru Carruthersblev syg og døde paa én og samme Dag, havdejeg det sommetider meget behageligt, naar hun var i godtHumør.
Det kan ikke nytte at lade, som om man kan lide Folk,fordi de er døde, naar man vil skrive sine virkelige Tanker.For det meste hadede jeg Fru Carruthers. Det var ganskeumuligt at gøre hende tilpas. Hun havde ikke Begreb omRetfærdighed, eller om noget andet end sin egen Bekvemmelighed,og om hvor meget andre Mennesker kunde bidragetil hendes Fornøjelse.
Grunden til, at hun i det hele taget kom til at gøre nogetfor mig, var den, at hun havde været forelsket i Papa, ogda han giftede sig med stakkels Mama — som slet ingenFamilie havde — og saa døde, tilbød hun at tage mig til sigog opdrage mig, bare for at ærgre Mama, fortalte hun migofte. Da jeg kun var fire Aar, havde jeg ikke noget at sigei den Sag, og hvis Mama havde Lyst til at give Afkald paamig, blev det jo hendes Sag. Mamas Fader var Lord oghendes Moder jeg véd ikke hvem, og de havde ikke gjortsig den Ulejlighed at blive gifte, det var derfor, at stakkelsMama slet ingen Slægtninge havde. Da Papa var død, giftedehun sig med en Officer og rejste til Indien og døde, ogjeg saá hende aldrig mere — og saadan gaar det til, at derikke er en Sjæl i Verden, som kommer mig ved, eller sominteresserer sig for mig, saa jeg kan ikke gøre for, at jeg eren Eventyrerske og kun tænker paa mig selv, kan jeg vel?
Fru Carruthers var til Tider Uvenner med alle Naboerne,saa naar undtages nogle formelle Visitter i de venskabeligeMellemrum, saá vi ikke meget til dem. Der varflere gamle Verdensdamer, som plejede at komme og besøgeos, men jeg kunde ikke lide nogen af dem, og jeg haringen unge Veninder. Naar det bliver mørkt, og jeg eralene her oppe, spekulerer jeg ofte paa, hvorledes det vildehave været, hvis jeg havde haft nogle — men jeg tror, atjeg er af den Slags Katte, som ikke vilde have ko